Revner i sokkel ved terræn

Billedet viser revnedannelse og afskalninger i soklen ved terræn, umiddelbart under facaden. Revnerne ses både horisontalt og vertikalt, lokalt omkring samlingen mellem sokkel og væg.
Ved gennemgang af ejendomme bør revner i soklen vurderes nøje med henblik på årsag, omfang og behov for udbedring.
Revner i soklen er ikke kun et kosmetisk problem. De kan give mulighed for, at fugt trænger ind i konstruktionen, hvilket over tid kan føre til yderligere nedbrydning af soklen og påvirke den overliggende facade. I værste fald kan det medføre frostsprængninger og øget vedligeholdelsesbehov
Denne type revner kan have flere årsager, herunder:
- Mangelfuld afslutning eller beskyttelse mod terrænfugt
- Utilstrækkelig udførelse af sokkelpuds
- Bevægelse i konstruktionen, fx sætninger
- Frostpåvirkning som følge af fugt i materialet
Eksempler på dårligt udført sokkelpuds, samt manglende glidelag mellem murværk og sokkelpuds

Ovenfor vertikal revne i sokkel som hidrører fra revne i ovenfor udført murværk. Manglen skal udbedres da ellers på sigt vil udvikle sig alvorlige skader i soklen
Eksempel på vertikale revner i murværk der videreføres ned i sokkel, hvilket kan føre til alvorlige skader
Nedenfor ses horisontale revner i sokkel som skal udbedres af hensyn til indtrængen af fugt og styrke / bæreevne
