Du er her: start - andet byggeri - institutionsbyggeri
   

Institutionsbyggeri

 

Ved udformning og projektering af børnehaver, vuggestuer, familieinstitutioner samt handicapinstitutioner vil vi især lægge vægt på forhold som følgende:

Ubebyggede arealer
At der etableres rigeligt med handicapparkeringspladser, med ekstra bredt brugsareal, så nær indgang som muligt. Gangstier fra p-pladser til andre arealer udformes med niveauspring som tager hensyn til kørestolsbrugere og synshandicappede, og i det hele taget så bebyggelsen og dens faciliteter kan benyttes af personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne. Vi foreslår gode p-forhold for cyklister gerne med afskærmede cykelstativer tæt ved indgangen.

Legeplads/er separeres med indhegning m.v. fra den kørende trafik, støj og forurening, og bør indrettes uden niveauspring i adgangsvejen.
Der skal være god fordeling mellem lys og skygge, mellem fugtighedsbevarende vegetation og hurtigtørrende belægninger og mellem åbne og vindbeskyttede rum i forskellige størrelser
.Belægninger bør være forskelligartede, og sandkasser bør være markerede og afgrænsede fra omgivende areal.
Der bør indrettes rigeligt med siddepladser som er tilpasset børn. Ligeledes bør der være adgang til frisk drikkevand og vand til leg.

 


Eksempel på et skitseforslag til et bofællesskab.

 

Bygningers indretning
Indgange bør være velbelyste og godt markerede, samt overdækkede og med størst mulig tilgængelighed.
Gange og arbejdspladser bør være udformet under størst mulige hensyn til krav om arbejds- og opbevaringsplads, herunder også tilgængelighed.
Wc- og toiletrum bør indrettes så de er tilpasset børn, herunder også for ikke selvhjulpne.

 


   
< Forrige side
1 - 2
Næste side >